Om Mirror World

Mirror World

Speedy

Forhistorie
21 Maj 2007 var Speedmaster "Speedy" Bings virtuelle fødselsdag (kaldet "rezz day").
Det var dagen jeg valgte at prøve det der overhypede Second Life, og trådte mine første spæde usikre skridt, i en virtuel verden, gennem min avatar.
Præcist hvornår jeg så lyset, husker jeg ikke. Formentlig inden jeg loggede ud første gang.
Ugen efter havde jeg deltaget i 9 forskellige konferencer, arrangementer og koncerter, i 6 forskellige lande. Jeg glemte at tælle hvor mange forskellige nationaliteter, jeg nåede at møde.
Via min computer, og uden at forlade min kontorstol.
Jeg var sikker på, at om et øjeblik var hele internettet i 3D, og alle ville surfe rundt i en virtuel verden. Filmen "Matrix" var pludseligt blevet til virkelighed, eller i hvert fald kommet et skridt nærmere.

Formål
Der ligger mange gode sider og god information gemt, om virtuelle verdener, rundt omkring på nettet. Mange danskere blogger om, underviser, arbejder eller forsker i virtuelle verdener.
Men siderne kan være svære at finde, bla. fordi en del dansker blogger på feks. engelsk. Og ikke mindst fordi mange blogger på udenlandske domæner, der tilbyder gratis blog- og hjemmeside plads.

Mirror World forsøger at samle et bredt udsnit af nyheder, og artikler vedr. virtuelle verdener (Virtual worlds).

Speedy i Second life (2015)
Speedy i Second life (2015)

Ejer
IRL hedder jeg Jimmy Hansen, ejer af Mirror World. Jeg opdatere, researcher og skriver artiklerne.
Speedmaster "Speedy" Bing, det navn jeg har i Second Life, siden 2007.
Jeg kan kontaktes på Mirror Worlds kontakt side.

Ensidig mediedækning
11 Juli 2008 sendte Danmarks Radio (DR) et TV nyhedsindslag, hvor de dødsdømte Second Life,  for at sælge nyheden om at Google Lively åbnede. I indslaget blev der blev vist begravelse med præst, kirkeklokker og det hele, hvor man begravede Second life.

Google Lively lukkede efter 5 mdr
Lively lukkede efter 5 mdr (2008)

Det eneste Google lively og Second life (SL) havde tilfælles var at man kunne chatte, repræsentere sig selv via en avatar og definerer dem begge som virtuelle verdener. Derefter hørte lighederne op.
Jeg sad og undrede mig over hvordan et nationalt nyhedsmedie kunne promovere Google's lancering af Google Lively, med en så forkert overskrift.
En overskrift der formentlig har medvirket til at formindske Dansk deltagelse i virtuelle verdener, hvor andre lande, feks. Sverige (Swedish Institute: Virtu-Real goes Tokyo. Svenskerne kan!) eller USA (Indvielses-udsendelse fra AUC Newsroom i Second Life) gik den anden vej.
Ud over nogle få tiltag uden for SL, så var modreaktionen fra aktive danske SL brugere stort set ikke eksisterende, forstået på den måde, at de fleste reaktioner kom inworld (inde i Second life), og ikke på internettet, hvor de kunne havde gjort større indtryk.

There.com i 2010
There.com (2010)

Hvad der manglede
Det var oplagt at der manglede en dansk webside, der samlede og bragte, artikler om Second life. Jeg gik i gang med at dokumenterer inworld aktiviteter, og bragte alle de nyheder jeg kunne slippe af sted med (desværre har døgnet kun 24 timer), som modvægt til GAL's (Get a life) kommentarer og mediernes ensidige artikler om "Second Life er død", uden medierne samtidigt at have researched Hvor mange virtuelle verdener findes der?.
Jeg var godt klar over at der var stof nok til at fylde en hjemmeside, men slet ikke forberedt på nyhedsmængden. Afhængigt af hvordan man definere en virtuel verden, var der i 2007/2008 mellem 500-700 af dem.
Da hypen var på sit højeste, regnede jeg mig frem til et forsigtigt skøn på minimum 53.000 artikler og links på 6 måneder, der ramte min nyhedsstrøm, relateret til virtuel verden.
Og jeg fulgte enda kun dansk og engelsk-sprogede websider
Andre havde fundet frem til Over 800 Second Life links og lagt dem på en webside.

kendt som den mest kortlivede
Google blev kendt firmaet, med den mest kortlivede virtuelle verden nogensinde, da Google Lively lukkede blot 5 måneder efter lanceringen. (Den nyhed kom sjovt nok ikke i DR nyhederne).
Blot 4 år efter, ca. 2012, var de fleste andre store/kendte virtuelle verdener, gledet i baggrunden, eller lukket ned.
Second life, der åbnede i 2003, er i dag over 15 år gammel.

Blue Mars i 2011
Blue Mars (2011)

Fokus på Second Life
Trods Danske mediers forsøg på at erklærer Second Life (SL) død, så steg antallet af brugere der loggede ind, upåvirket. Selvom SL langt fra er den eneste spiller på markedet, så er SL er en af de mest omtalte og populære virtuelle verdener, hvor det er brugerne der skaber indholdet.
Der foregik der en del dansk forskning i SL, og flere virksomheder tilbød deres services og tjenester.
Blogs, skrevet af Danskere, samt udenlandske websider, der kan have interesse for brugere, så vel for andre, der gerne vil holdes ajour med hvad der røre sig inden for virtuelle verdener. Der manglede bare et sted, der samlede nyhederne.

Detune.dk (2008)

Andre Virtuelle verdener
Efter et par artikler på Heidi Ballinger's "Power-match" webside, publicerede jeg mine artikler på Detune.dk.
Da jeg i slutningen af 2008 så at domænet "MirrorWorld" var ledigt, var det oplagt også at  forsøge at dække de andre 500-700 virtuelle verdener.
Desværre skete/sker der så meget i og omkring Second Life, at jeg simpelthen ikke kan/kunne nå at give det hele en ordentlig dækning. Hvad mine artiklers svingende kvalitet, sikkert, også vidner om. Så indtil videre må de andre virtuelle verdener vente, eller få en enkelt omtale i ny og næ.

Gul journalistik
Det var ikke planlagt, at en del artikler kom til at handle om dårlig journalistik. og kritik deraf. Artiklerne var/er ment som modvægt til de danske mediers brug af gul journalistik, hvor der bringes nyheder baseret på gætterier, mangelfuld research, eller manglende dokumentation.
Udtrykket gul journalistik bruges nedsættende om journalistik, der behandler nyheder på en uprofessionel eller uetisk måde, og bruger iøjnefaldende overskrifter, overdrivelse og fordrejning, som click-bait.
Dokumenteret utallige gange, her på Mirror World, så har også danske journalister bidraget med ensidig dækning, og manglefulde research, af virtuelle verdener.
For min skyld må journalister skrive hvad som helst, i nyhedsmedierne, bare der er velunderbygget research og fakta.

Second Life (2015)
Second Life (2015)

Mig? drukket for meget Kool-aid?
Det er, og har været, svært at at lave en nyhedsside som denne, uden at komme til at lyde som en fanboy, der er faldet i gryden med kool-aid. Jeg har givet danske journalister, og medier, hug for deres ufattelig dårlig dækning af virtuelle verdener.
Min prioritet har altid været, at vise alle de utrolige ting, som brugerne laver inworld.

I dag
Selv om Facebook tog over, og alle i dag fokuserer på virtual-/augmented reality, så blev der holdt mange, også danske, 10 års virtuelle fødselsdage inworld i Second life i 2017.
Efter at have dækket nyheder i så mange år i virtuelle verdener, er der stort set kun årlige inworld arrangementer og sæson-nyheder at skrive om her på Mirror World.
Du kan holde dig opdateret om dem, og andre, arrangementer på Linden Lab's hjemmeside http://secondlife.com/destinations
Sidebemærkning: Facebook og Second life er på mange måde ens. Det er bare grafikken der er anderledes.

3 dimensioner er fremtiden
En Virtuel verden, under en eller anden form, er fremtiden. Vores flade 2D internet vil ændres til 3D, og smelte sammen ved vores virkelige verden. I 2016-17 blev virtual reality og augmented reality hyped som det nye hotte. Selv om førstnævnte har været undervejs siden 1950'erne (Morton Heilig's "oplevelses teater" kaldet "Sensorama"), så ser det ikke ud til at alle hopper på den vogn.
Second life understøttede i en periode virtual reality briller, og pudsigt nok er virtual reality hypehistorierne, de samme som da SL blev overhyped i 2006-2007.
Men mon ikke fremtiden bringer os noget mere tilgængeligt, som smarte kontaktlinser (hvis vi lige først kan finde ud af at lave små ufarlige batterier, der ikke futter af og gør brugeren blind), eller en chip bag øret, der "beamer" virtuel 3D information direkte ind i hjernen på os.
Kommer vi nogensinde til at leve i lignende virtuel verden, som feks. i filmene "Matrix" eller "Surrogates"? Eller måske en blandning af den virkelige og virtuelle?
Det bliver spændende at se.

Størst på dansk
Brugerskabte virtuelle verderne i dag er en niche. Dagen hvor den virtuelle verden, smeltet samme med den virkelige, sker langsommere end mange troede på i 2006.
Med tiden blev Mirror World den største webside i verdenen, der på dansk bringer artikler om Second Life (og en gang imellem også om andre virtuelle verdener).

Om Second Life lukker er ikke relevant
Som en ven sagde inworld: "så længe vi er i Second Life, så er den den verden vi snakker om".
Underforstået, om Second life fortsætter er ikke relevant. Hvilken virtuel verden vi så mødes i, er.

Spejl Verden: Google earth
Spejl Verden: Google earth (2016)

Definition: "En Mirror World (Spejl verden) er en repræsentation af den virkelige verden i digital form. Den forsøger at kortlægge den virkelige verdens strukturer på en geografisk præcis måde. Spejl verdener tilbyder en utilitaristisk software model af virkelige menneskelige miljøer og deres virkemåde.
Udtrykket adskiller sig fra virtuelle verdener i, at disse ikke har direkte forbindelse til virkelige modeller, og dermed er beskrevet som fiktion, mens spejl-verdener er forbundet til reelle modeller og ligge tættere på virkeligheden. Den er nært beslægtet med Augmented Reality, men en spejl-verden kan ses som en selvstændig manifestation af digitaliseret virkelighed, herunder virtuelle elementer eller andre former, hvor information er indlejret.
Udtrykket i forhold til digitale medier er opfundet af Yale University datalog David Gelernter. Han talte første gang om en hypotetisk spejl-verden i 1991."

(Kilde: Wikipedia)

Hjemmesiden er ikke tilsluttet et firma eller organisation.

Copyright © 2008 - 2018 Mirror World.
Alle rettigheder reserveret.
Nyheder om virtuelle verdener, virtual worlds og second life. Virtual reality og Sansar.
Siden er uafhængig og er ikke tilsluttet et firma eller organisation.