6 mdr. med SL nyheder - kraftige dødskramper?

speedmaster_bing_128x128Historien om starten på denne blog var at den 11 Juli 2008, sendte Danmarks Radio (DR) en udsendelse (og artiklen "Second Life er dødt"), hvor de dødsdømte Second Life, for at sælge nyheden om at Google Lively åbnede.

Resten kan man læse under "om mirror world", så det vil jeg ikke gentage.

Jeg vil dele nogle observationer, som jeg har gjort mig de sidste 6 måneder, om den døende virtuelle verden, Second Life.
For eksempel, hvor mange artikler Second Life har genereret , siden jeg startede min blog.

 

Mit beskedende bidrag
Min første artikel (på detune.dk) var den 14/10-08. I dag har jeg kun nået lidt over 500 artikler (plus hvad der ligger under "Tips og FAQ") og 145 links i link samlingen, der langt fra dækker alt, jeg gerne ville have bragt.

Second Life og virtuelle verdener generelt
Lige nu har jeg 243 ulæste mails fra Google alert, der drejer sig om Virtuelle verdener, og Second Life. Hver mail indeholder ca. 1-15 links til artikler, som jeg har måtte forsømme pga. de mere aktuelle RSS feeds.
I de sidste 60 dage har Google alert genereret lige under 2100 mails, svarende til min. 2100, estimeret max 31.500 artikler.
Et hurtigt kig siger måske 4 artikler pr. mail. Det er stadig over 8000 artikler på 60 dage om virtuelle verdener.
Det svare til 24.000 artikler på 6 måneder.

Kun Second life
Af de 2100 Google alert mails, indeholder 1310 ordene "Second Life".
Med de løst anslåede 4 link i hver giver det 5240, igen på 60 dage. 15.700 link på 6 mdr.

52 Second Life udvalgte RSS feeds genererer hver et sted mellem 1 og 40 links i hver feed, hverdag.
Det er 52 - 2000 artikler om dagen, kun om Second life.
Et tal på minimum 10.000 artikler, over 6 måneder, kun på de websider jeg har valgt at følge.

Facebook har givet 600 links siden den sidste måned. Det er så kun 3600, på et halvt år.

I bedste fald bliver det minimum til 53.300 links og artikler, hvor Second Life står for 28.600, siden jeg startede 14. Oktober 2008.

Hvad det reele tal egenligt er? Det ved jeg ikke, men helt sikkert meget højere.
Jeg kan jo kun følge en lille del af internettet, mest begrænset af sproget. Hvad der sker på Rusisk, Indisk, kinisisk, Syd Amerika feks. Brazilien osv., kan jeg ikke udtale mig om.

Hvad måtte forsømmes?
Der ligger 177 links i en mappe i min browser til artikler, jeg gerne vil vende tilbage til, og bringe en ordentligt velunderbygget artikel, med en ordentlig tekst.
Jeg har bevist valgt at fravælge at følge Twitter, plurk, og andre microblogs.
Jeg har ikke nået at skrive artikler om virtuel mode eller rollespil, der efter min mening, kræver uddybende tekst og beskrivelse.

Der er rigeligt stof
Selvfølgelig er der en del overlap og dubletter, men det ændre ikke ved at der er mere end rigeligt stof at skrive om. Langt mere end jeg kan nå at dække alene.
Så lad dette være en opfordring til at andre begynder at blogge på dansk.

Hvis Second Life er død, så er det dæleme nogle kraftige dødskramper!

Copyright © 2008 - 2018 Mirror World.
Alle rettigheder reserveret.
Nyheder om virtuelle verdener, virtual worlds og second life. Virtual reality og Sansar.
Siden er uafhængig og er ikke tilsluttet et firma eller organisation.