Hvad er Lag og hvordan kan jeg undgå lag

Artikelindeks


samba_unmountOptimerings programmer
Overalt på internettet kan man finde/købe optimerings programmer, der speeder din gamle sløve komputer op til overlys hastighed.
Mange af disse programmer gør det stik modsatte, og nogle gør faktisk mere skade en gavn. Feks. ved at installere endnu flere programmer, der kører i baggrunden, for at "optimere". Og så er ideen ligesom røget i vasken ikke?
RAM optimering? Dit styresystem klare selv dette (Swap fil). Netværks optimering, ditto.

Et (gammelt) eksempel: Jeg kendte en, der vedvarende insisterede på at bruge et "optimerigs program, til at optimere sin netværksforbindelse til 4 Mbit.
Personens set-up så groft tegnet sådan ud:
PC ---> 100Mbit kabel ---> Internetboks (ADSL modem) ---> 4Mbit ---> internettet
Den rigtige optimering er selvfølgelig 100 Mbit, da hastigheden mellem PC og internetboks, er 100 Mbit! Internetboks'en sørger for at tilpasse netværkstrafikken til 4 Mbit.
Personen valgte at "optimere" sin forbindelse til en forkert hastighed (96 Mbit forkert!).

  • Dit styresystem tilpasser/optimerer sig automatisk til den rigtige hastighed, uanset om du bruger (inter-)netkabel, eller WIFI.


Windows registrerings databasen
Oprydning/defragmentering af windows registrerings databasen giver så lidt, at det er spild af tid.
Ofte kan en komplet ny installation af styresystemet, gøre underværker i stedet.
Specielt hvis det er længe siden det blev installeret (husk back up først).

Folk der ønsker en nem og bekvem måde, at optimere deres PC på, er ofte nemme at lokke til at installerer et optimeringsprogram. Det har malware og virus producenter, forlængst fundet ud af.
Så pas på hvis du vælger den løsning!

Tip

  • Undlad at bruge optimeringsprogrammer!


Baggrunds programmer
Spørger man om råd til at gøre sin komputer hurtigere, vil man vil ofte få tip om at stoppe, eller deaktivere programmer der kører i baggrunden (baggrundsprocesser). Der kan skrives lange tekniske bøger om dette emne, og i virkeligheden giver de fleste tip så lidt ekstra ydelse, at det ikke er værd at gå i gang med.
Hvis du er nået dertil, er spørgsmålet snarer om det ikke er tid til, enten at geninstallerer dit styresystem fra bunden (husk back-up), eller simpelthen investere i en ny og hurtigere komputer.

Antivirus programmer
Kan være ressourcekrævende på en lidt ældre PC. På en lavtydende PC, kan man måske opnå en betragtelig forøgelse af komputer ydelsen, ved simpelthen at slå antivirus beskyttelsen fra. Det gøres selvfølgelig helt på eget ansvar!
Mener du at dit antivirus progam belaster alt for meget, så prøv at teste med antivirusprogrammet slået fra. Hvis din inworld oplevelse føles mere flydende, så ved du at antivirus programmet er synderen.
Husk at firewall skal være startet/aktiv samtidigt med at antivirus er deaktiveret, og husk at starte dit antivirus program igen (Husk: det er på eget ansvar).
Alternativt kan man skifte til et bedre antivirus produkt.

  • Tjek at du kun har ET antivirusprogram kørende. Nogle tror fejlagtigt at flere er bedre. Tværtimod.
  • Hvis det er muligt: Prøv at slå antivirus-skanning af Viewer cachen fra. Skanning af cachen kan have en stor effekt på belastning af din PC, og dermed viewer performance.
  • Antivirus programmet kører måske en fuld skanning af din PC, med et vist interval, der måske forstyrrer viewer performance. Sæt fuldskanning til et andet tidspunkt.

Firewall
Mange antivirus programmer, og styresystemer, har deres egen firewall.
Selv om de fleste af disse virker efter hensigten, kan en forkert konfigureret firewall nedsætte hastigheden, af feks. streams, eller påvirke voice chat.
Man får ikke dobbelt sikkerhed ved at have både antivirus firewall, og styresystemets egen firewall, kørende samtidigt.
Man belaster bare sin komputer mere, og får måske langsommere, og dårligere, internetforbindelse.

cacheCache størrelse i Vieweren
Det du ser i vieweren, gemmes midlertidigt på din harddisk. For at mindske at alt skal hentes ned over nettet, igen.
Dette omfatter teksturer, animationer, inventar liste, lyde og andre objekter.
En højere indstilling vil mindske belastningen af internetforbindelsen, da Viewer'en ikke skal hente filerne igen, men læser dem fra cachen i stedet.
Sæt cache til maksimum, med mindre du har meget lidt harddisk plads ledig (se tip!).
En større cache, kan koste lidt ekstra RAM forbrug.
Tip

  • Har du mindre plads på harddisken, end det maksimum man kan indstille Viewer cache til, så har du allerede en synder til dit lag problem. Ryd op på harddisken, og frigør plads!
  • Hav altid mindst 20% ledig plads på din harddisk.

Bemærk

  • Inventar listen blev nævnt. En oprydning i inventar listen kan speede hentning af listen lidt op, afhængig af om man har 1000, eller 200.000 ting.
  • En stor inventar liste, kan tage tid at hente, hvis cachen er tom, (men kun) når man logger ind første gang.

Streaming lyd, video, og voice chat
Alle disse forøger belastningen af internetforbindelsen, og komputeren.
Slå disse fra hvis du har en langsom internet forbindelse, eller har en komputer med lavere ydelse.
Husk streaming og voice/video ikke kontrolleres af ”maksimal båndbrede” indstillingen i vieweren, men hentes med stream'ens Kilobit.
Dvs. en 128 Kilobit lydstream optager 128 Kilobit af din båndbrede, uanset maximal båndbrede indstillingen.
Tip

  • Voice chat bruger et underprogram fra Vivox for at virke. Ved at slå voice chat fra kan man også få et lavere RAM/CPU-brug.
Copyright © 2008 - 2018 Mirror World.
Alle rettigheder reserveret.
Nyheder om virtuelle verdener, virtual worlds og second life. Virtual reality og Sansar.
Siden er uafhængig og er ikke tilsluttet et firma eller organisation.