Sculpted prim tip - RenderVolumeLODFactor

tandhjul-kcmsystemVi vil alle gerne have at ting går hurtigere. Så derfor tager vi imod alle tips der kan speede ting op.
Et tip der for tiden spredes er Sculptie prims loades hurtigere hvis man ændre på RenderVolumeLODFactor.
Men det er forkert. Her er forklaringen.

LOD (Level Of detail) i den virkelige verden
Hvis man ser et objektet tæt på, så består den ef utroligt mange detailjer. Hvis vi ser samme objekt på lang afstand, så opfanger øjet ikke alle disse detailjer.
Står vi ved et fly på landningsbanen, så kan vi se alle vinduer, dækmønster, kabler og skruer. Når vi ser samme fly højt på himlen, ser vi noget der ligner et riskorn med små vinger.

LOD i korte træk på komputeren
En komputer skal bruge sin begrænsede regnekraft til at vise alle disse detailjer. Den vil altid tegne flyet med alle detailjer, uanset om man ser det tæt på, eller som en lille prik på skærmen. Ikke særligt effektivt, da vi alligevel ikke kan se alle disse detailjer.
Derfor bruger man LOD teknik, som fjerner flere og flere detailjer, efterhånden som afstanden til flyet øges. Spild af regnekraft at tegne tusindevis af detailjer, når komputeren kan nøjes med at vise en, nemlig en prik på skærmen.
LOD er altså en teknik til udnytte regnekraften bedre, og give en så flydende oplevelse af et virtuelt miljø, som muligt.

Brug kun til billeder
RenderVolumeLODFactor har ingen indflydelse på hvor hurtigt en sculptet prim hentes eller vises. Derimod er det en indstilling der bestemmer hvor detailjeret en sculptet prim skal tegnes på skærmen.
God til nærbilleder, men bør normalt ikke bruges. Slet ikke hvis du bruger indstillingen når du laver sculptet prims.
Husk på de fleste, bruger standardindstillingen, og vil ikke se de samme detailjer.

Indstillingen findes under "Advanced Menu"

  1. Aktiver Advanced Menu (på en PC: Ctrl+Alt+D. På Mac: Opt-Ctrl-D) - du vil se et nyt menupunkt kaldet "Advanced" ved siden af "Help".
  2. Klik på "Advanced" og vælg "Debug Settings"
  3. Scroll ned, til du finder rendervolumeLODFactor (eller skrive det ind i tekstfeltet i "Debug Settings" vindue for at finde det hurtigere).
  4. Set det til feks. 4.0 (Nogle har samme resultat med lavere eller højere tal, så prøv dig frem).
  5. Luk "Debug Settings" vindue.

Default værdien er kommatallet (floating point) 1.0

Copyright © 2008 - 2018 Mirror World.
Alle rettigheder reserveret.
Nyheder om virtuelle verdener, virtual worlds og second life. Virtual reality og Sansar.
Siden er uafhængig og er ikke tilsluttet et firma eller organisation.