Østre Landsret stadfæster spærring af hjemmeside

browserHvis du ikke allerede ved det, så er dit internet filtreret.

Og selv om filtret i dette tilfælde er en god ting, så er censur af internettet en glidebane, som åbner op for endnu mere censur og spærring, som det fremgår af den seneste verserende sag, hvor pladeindustrien via IFPI tidligere på året via fogedforbud fik Tele2 til at spærrer for en, i Sverige, lovlig hjemmeside.

Hjemmesiden hedder piratebay.org, og er fuldt lovlig iflg. Svensk lov, men IFPI er utilfreds med at man kan hente musik fra siden. Og med fogedrettens afgørelse, om at Tele2 skulle spærre for deres kunders adgang til siden,  ville de have alle internetudbydere til at indfører samme spærring. Men for internetudbyderne er sagen så principiel, at de er gået sammen om at få om stødt afgørelsen.

Hvis IFPI for medhold så er det svært at se hvilke konsekvenser det på længere sigt vil få. I yderste konsekvens vil søgemaskiner, som feks. google også blive filtreret, da man der kan finde de samme oplysninger, som på piratebay.

Det næste oplagte sted ville være at få blokeret Youtube, hvor mange lægger musik på deres videoklip og derfor, mere eller mindre bevidst, overtræder ophavsretten.

Telebranchens reaktion på stadfæstelsen kan ses her.

På grund af filtrering og spærring af hjemmesider har Danmark fået en plads på Wikipedia siden: Internet censur

Hvordan det med tiden vil kunne påvirke virtuelle verdener, hvis IFPI ender med at vinde sagen, kan man kun gisne om.

Copyright © 2008 - 2018 Mirror World.
Alle rettigheder reserveret.
Nyheder om virtuelle verdener, virtual worlds og second life. Virtual reality og Sansar.
Siden er uafhængig og er ikke tilsluttet et firma eller organisation.