Vores digitale Selv: Min Avatar er mig

Our digital selvesDokumentar: 13 stærke historier

Draxtor Despres (aka Bernhard Drax) har udgivet sin dokumentarfilm "Vores digitale Selv: Min Avatar er mig", i fuld længde på Youtube.
Den giver et indblik i mentale og/eller fysisk handicappedes oplevelser i virtuelle verdener, og hvad det betyder for dem. Ikke kun i Second life, men også i virtual reality.

Dokumentarfilmen skulle oprindeligt kun følge Tom Boellstorff og Donna Z Davis (henholdsvis Tom Bukowski og Tredi Felisimo i Second Life).
De sidste tre år har Tom og Donna nemlig været involveret i et amerikansk "National Science Foundation" finansieret studie med den officielle titlel "Virtual Worlds, Disability and New Cultures of the Embodied Self". Uofficielt kaldet "Our Digital Selves".
Men tingene udviklede sig.

Draxtor fortæller "Da optagelserne startede, var det meningen at det skulle være en lidt udvidet "The Drax Files World Makers" video episode" (der som regel kun er få minutter lange), men 3 år senere var dokumentaren vokset til spillefilms længde".
Drax følger og interviewer, 13 personer med en række forskellige handicap, både IRL og inworld, for bla. at høre om deres virtulle oplevelser, og de muligheder virtuelle verdener giver dem.

Historierne er fascinerende, rørende og dybt afslørende. Ikke kun de handicapedes personlige historier, som de fortæller åbent om. Men også hvad de fortæller om den mulighed for kreativitet en virtuel verden, som Second Life giver dem. Filmen handler ikke kun om deres mulighed for at skabe relationer, og deres ønske om at gennembryde fysiske, mentale, personlige og/eller samfundsmæssige hindringer. Men også om muligheden til at vælge identitet og hvor meget vi vælger at afsløre for andre.
Det bliver også til at besøg hos firmaerne High Fidelity og Linden Lab (sidstnævnte er selskabet bag Second Life og Sansar platformene), for at høre om fremtidens virtuelle verdener og virtual reality, og om der en en virtuel fremtid for handicappede.
Undervejs kommer der uddybende kommentare til emner, så udenforstående også kan være med.

Om filmen siger Tom Boellstorff: "Hvis du lytter til de historier du ser i denne film, vil du se folk gøre noget nyt, som de aldrig havde forestillet sig var muligt, før de stødte på disse virtuelle verdener.
Og vi ser det samme, igen og igen. Når ikke handicappede kommer ind i disse verdener, er det den samme historie."

Mig bekendt er der i skrivende stund, ingen danske organisationer, der aktivt tilbyder hjælp så handicapede kan prøve virtuelle verdener (Ret mig meget gerne via kontakt-siden!).
Den amerikanske Non-profit organisation "Virtual Ability", der har 10 års erfaring i Second life, kan findes via Mirror World link siden.
Virtual Ability's mission: "Non-profit organisation hvis mission er at gøre det muligt for folk med forskellige handicaps at bruge virtuelle verdener, som Second Life, og tilbyde dem støtte når de er der."

Jeg anbefaler at man ser dokumentaren med understekster.


Our Digital Selves: My Avatar is me (2018)

Copyright © 2008 - 2018 Mirror World.
Alle rettigheder reserveret.
Nyheder om virtuelle verdener, virtual worlds og second life. Virtual reality og Sansar.
Siden er uafhængig og er ikke tilsluttet et firma eller organisation.