Dansk Sygeplejerskeuddannelse i virtuelt pilotprojekt

hospital-simuleringOpdateret: Link til officielle hjemmeside rettet.

Ved Sygeplejerskeuddannelsen i UC Lillebælt, UC Syd og UC Vest er der igangsat et pilotprojekt, som omhandler opbygning og udvikling af et virtuelt læringsmiljø i den online virtuelle verden, Second Life. Her vil man som sygeplejestuderende træde ind i et virkelighedstro virtuelt sengeafsnit med en virtuel alter-ego som person, hvorefter man med udgangspunkt i problembaseret læring kan arbejde med cases og øve sig i tilknytning til forskellige simulationer.

Udenlandske tiltag er flere gange blevet dækket her på siden, i feks. At Deltage i virtuel medicinsk uddannelse og Rapport: Environmental and Occupational Health.

Mirror world skrev første gang om det danske projektet  for ca et år siden, Danske sygeplejerskestuderende skal undervises i SL. Nu kan man se en dansk speaket video, optaget i Second Life, om projektet.
Link til "University College Lillebælt" officielle side nederst, efter videoen.

Projektet er opdelt i tre processer med fire workshops som omdrejningspunkter:

  • Opbygning og udvikling af virtuelt læringsmiljø
  • Udvikling af cases til virtuelt læringsmiljø
  • Afprøvning af virtuelt læringsmiljø i undervisningskontekst

Projektet blev igangsat i april 2009, afprøves i november 2009 og evalueres i januar 2010.

Link til Cases i et virtuelt univers til brug i den teoretiske undervisning på Sygeplejerskeuddannelsen

Copyright © 2008 - 2018 Mirror World.
Alle rettigheder reserveret.
Nyheder om virtuelle verdener, virtual worlds og second life. Virtual reality og Sansar.
Siden er uafhængig og er ikke tilsluttet et firma eller organisation.